For evigt?

Udformning: Marie Alfsdatter Midjord Gjørtsvang​
Idé: Nona Me

“For Evigt?” inviterer dig til at svæve mellem fortid og fremtid, fordybet i spørgsmålet om, hvad det betyder at leve. Er evighed en destination eller en rejse? I farvernes dans og formernes leg udfordres du til at tænke dybt: Lever vi, indtil vi stopper med at ønske, eller er vi dømt til at ønske, indtil vi lever for evigt?”

At leve for evigt eller baglæns? Goplen Turritopsis lærer os om tidens flydende natur. Dette kunstværk inviterer dig til at reflektere over vores egne stræben efter tidløshed. Hvordan ville det være at opleve livet som goplen, vende tilbage til ungdommens vitalitet? 

Gennem farvernes dans og formernes metamorfose udfordres du til at overveje, om nøglen til evighed ligger i at omfavne forandringens skønhed eller at genopleve fortidens glimt. “For Evigt?” er en visuel fortælling om goplens legende koreografi og vores egne drømme om at danse med tiden.

Marie Alfsdatter Midjord Gjørtsvang

Marie er født og opvokset i Frederiksværk, og hun har også boet et par år i Lynæs.

Marie er uddannet Blomsterdekoratør i Naturligvis der engang lå i Hundested med udsigt over havnen, men har de sidste 8,5 år arbejdet som skolepædagog på Vinderød Privatskole og har det kreative værksted i Fritten. Marie har kreativiteten med i alt hvad hun laver. Hun igennem flere år været med til flere kreative Workshops for børn her i kommunen og andre steder.

Det er ikke første gang Marie kaster sig ud i et gople projekt. Til LYST-festivalen i 2019 var det Marie der sammen med Joan Ledang havde lavet de store gopler, som var festivalens vartegn og som bl.a. prydede scenen på festivalen.

“For mig er det den dynamiske proces i en installation som er enormt spændende. Ideerne spirer inde i mit hoved og kommer ud gennem mine hænder. Bliver det som jeg tænkte eller tager det en helt anden form end først forventet. Ofte skal der justeres og tænkes nyt undervejs og den dynamik syntes jeg er spændende, sjov og nogen gange udfordrende”.

Nona Me