ARRANGØR:
Industrimuseet Frederiks Værk og Halsnæs Bryghus
29.02.2024
KL. 19:30

LYSET I KUNSTEN

Dette foredrag går i fodsporene på nogle af dansk kunsthistories største billedkunstnere, som alle har fundet stor inspiration i Nordsjælland. Den forskelligartede natur, de brede strande, fortidsminderne, skovene, søerne og ikke mindst lyset har tilsammen spillet en stor rolle for områdets popularitet.  

Foredraget afholdes af cand. mag. i kunsthistorie Ida Lehrmann Madsen som i flere år har beskæftiget sig med billedkunstnere i Nordsjælland. Senest som en del af udstillingen ’Kunstnerkolonierne Hornbæk & Arild’ på Nivaagaards Malerisamling i foråret 2023 og med udgivelsen ’Malernes Nordsjælland’ udgivet i samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland.  

Særligt omkring Frederiksværk er der et helt særligt lys, da området er omkranset af Kattegat, Roskilde Fjord og Arresø. Her kan lyset blive reflekteret, så det er ikke kun i Skagen, at det berømte lys har sat sine spor i kunsten. I foredraget kommer vi forbi kunstnere som bl.a. J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Viggo Johansen, Sigurd Swane og L.A. Ring, og undervejs kommer vi godt rundt i landskabet i det meste af Nordsjælland.

Viggo Pedersen: Tisvilde. Udsigt fra Hotelbakken, u. årstal (før 1926). Vejby-Tibirke Selskabet.

MIDDAG HOS HALSNÆS BRYGHUS

Spis en dejlig middag på Halsnæs Bryghus inden foredraget, hvor der er et stort udvalg af lækre retter. 
Når I reserverer bord, skal I blot notere, at I også deltager i foredraget. 

 

STED:
Halsnæs Bryghus
NORDRE BEDDINGSVEJ 35, 3390 HUNDESTED